Om os!

Vi er en lille kennel hvor vore hunde er en del af familien, og bor med os i huset, vores mål er at opdrætte Aussier (Australian Shepherds) som lever op til racestandarten, har god sundhed og et godt temperament.

Vi Per og Sonja – håbløse dyremennesker! vi bor på en gård sammen med/hos vores Datter Laura, svigersøn Jeppe og  2 Børnebørn Diana og Alice. – på Gården bor der ud over Aussierne pt Vores tæver Miley, Arya og Pixie,  Lauras hanhund Ghost  Ca 8 heste, en kanin, 2 geder, en del høns og ca 10 katte – så her er liv og glade dage.

Jeg bliver aldrig det store konkurrence menneske på hunde fronter men elsker at udstille og nørde i eksteriør.

Med vore heste udstillede vi og deltog i væddeløb hvor jeg selv red, og det er nok derfor  jeg ikke helt kan blive bidt af hunde sporten…..  det er svært at slå det fedeste adrenalik kick ved at tyre ud af startboksene med 60 km i timen i et galop felt på  500 kg rå muskel styrke som alligevel samarbejder med dig….  (og svært at få armene ned når man vinder)

 

Vi fik vores første Aussie i 2009 fra Tyskland (Kennel Moonrise) hun var en fantastisk hund en Black tri tæve  (Moonrise All that Jazz)

Jazz gav os vores første Aussie erfaringer og to skønne kuld hvalpe idag har vi stadig lidt af hendes blod da Ghost er hendes barnebarn – og han er far til to af vores tæver Arya og Pixi.

Aussien blev valgt ud fra vi gerne ville blive i hyrderacerne og vi har aldrig fortrudt valget, de er super skønne hunde – vi elsker deres sind intelligens og alle deres små finurligheder.

Med Aussierne kom ønsket om Kennel og opdræt,  mange timer er brugt med at studere hunde  – hunde stamtavler og  sundhed i racen – jeg  (Sonja) har taget DKK’s opdrætter uddannelse, derudover adfærd og håndterings kurser, og Ringtræner uddannelsen i DKK.

 

Efter mange år med stutteri med Fuldblods Arabere og træning af araberne til væddeløb (Galop) har vi idag overladt heste delen til næste generation!  Galop bacillen var plantet hos Laura – så de har opstartet stutteri med Engelsk Fuldblod  (Væddeløbs heste)  så vores erfaringer på heste området er ikke spildt.

Vi er begge fra familier med hund – og fik vores første hund sammen i 1982 siden har vi haft mange skønne hunde i familien – både gade kryds og race hunde, vi har elsket dem alle og alle har de givet os mange gode minder og oplevelser.

 

Nok derfor jeg ikke er blevet det store konkurrence menneske med hundene…  men jeg elsker opdrættet – at planlægge kuld finde gode hanhunde der passer til tæverne  – spændingen ved at vente på kuldene og få de små nye hvalpe i hænderne og følge deres udvikling og elske dem resten af deres dage…  heldigvis er vi så heldig at vi har kontakt med de fleste af vore hvalpekøbere – og jeg er altid stolt og taknemmelig hver gang det går vore afkom godt hos deres nye familier om det er som top konkurrence hunde eller som de skønneste familie hunde.